Nyhedsbrev Marts 2015

Årsmødet den 24. martskl. 19.00 – har fokus på Egtvedpigen. Egtved Udviklingsråd har gennem flere år forsøgt at skærpe Vejle Kommunes fokus på Egtvedpigen og måden hun præsenteres på i Egtved. -  Og måske er der handling på vej.
 Historien om Egtvedpigen har et stort potentiale som mål for turister og der ser ud til at være håb om, at den historie kan blive fortalt i mere tidsvarende rammer indenfor en overskuelig fremtid. Det kan man høre mere om på årsmødet i Roberthus, hvor både formanden for Kultur- og Fritidsudvalget Dan Arnløv Jørgensen og museumschef Ove
Sørensen vil være til stede.
Efter årsmøde er der ordinær generalforsamling ifølge vedtægterne, som kan ses på www.egtvedudviklingsraad.dk

Kultur, natur og turisme set som en samlet helhed er et oplagt udviklingsområde for Egtved. Mange borgere er enige om, at Egtved og omegn har et store og uudnyttede muligheder som mål for turister, som søger oplevelser udenfor de meget kommercielle turistcentre.  Nogle af disse borgere har taget fat på at finde ud af, hvordan der kan arbejdes med at gøre Egtved kendt som turistmål – og hvem der vil være centrale samarbejdspartnere.  Det er planen at invitere til information om arbejdet i april måned, så flere kan inddrages.  Egtved Udviklingsråd er med i arbejdet og så snart et forslag er klar, vil det blive offentliggjort på Udviklingsrådets hjemmeside. 

Roberthus – hvordan skal huset udvikle sig i fremtiden? Det spørgsmål har Udviklingsrådet flere gange stillet Vejle Kommune og der er nu lagt op til, at borgerne får mulighed for at komme med input og forslag.  Der vil blive afholdt en workshop d. 8. april kl. 16 – 20  hvor borgerne kan bidrage og hvor medarbejdere fra Vejle Kommune vil samle op på forslag og gå videre med dem. Efterfølgende vil de forskellige forvaltninger give tilbagemeldinger til deltagerne i workshoppen om, hvilke forslag der kan arbejdes videre med. Der vil være tilmelding til workshoppen af hensyn til forplejningen.

Skal Egtved have en ”Gadebande”? Det lyder jo mærkeligt – men i denne sammenhæng er en ”Gadebande” en gruppe af borgere, som vil se på Egtveds gader, veje, stier, fortove, pladser mm med kritiske øjne og indgå i et samarbejde med Vejle Kommunes tekniske forvaltning om at prioritere vedligeholdelsen i Egtved:  Hvad skal ordnes ? – I hvilken rækkefølge?
Egtved Udviklingsråd prøver at samle en gruppe med repræsentanter for forskellige dele af byen, så alle områder kan blive dækket. ”Gadebanden” rådgiver – Vejle Kommune udfører – sådan bliver arbejdsdelingen.

Forskønnelsespris til Egtveds bedst vedligeholdte hus. Måske har I set, at I kan være med til at støtte Udviklingsrådets pris via de røde plastikmønter i Superbrugsen?
 Udviklingsrådet søger konstant at få penge til byfornyelse og udvikling af Egtved. Men der er også mange borgere som aktivt er med til at forskønne byen ved at sørge for fin udvendig vedligeholdelse af huse, haver, fortove – til glæde for folk som kommer forbi. Derfor vil Udviklingsrådet opfordre alle til at støtte projektet og til at foreslå hvilke huse/ejendomme i Egtved der bør komme i betragtning, når en vinder skal udpeges. Prisen præsenteres på årsmødet –  Se mere på hjemmesiden og facebook.

Områdefornyelsen i Midtbyen: Vejle Kommune er gået i gang med at projektere Vestergade, der får cykelstier og fartdæmpere ligesom i Søndergade. Selve arbejdet begynder efter sommerferien.
 Arbejdet med det grønne område sinkes af, at der skal findes løsninger på de våde områder. Der skal måske laves ny lokalplan, hvilket vil forsinke processen yderligere.

 

Dette indlæg blev udgivet i Egtvednet.dk. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>